Fra freelance til fastansættelse

Annetts producerkursus bevis fra 1964. Fra Annetts private samling.

I januar havde sidste del af tre ”Af Jazzens billedbog” premiere, hvor Børge Roger Henrichsen var vært og dermed sluttede Annett sit samarbejde med en af dansk jazz’ fremmeste formidlere. Februar måned startede med en ny omgang ”Telefonen ringer – muligvis hos Dem”, hvor der igen skulle quizzes på live-TV. Selvom Annett havde været igennem både mesterlære og et producerkursus to år tidligere, blev hun sammen med 11 andre sendt på kursus i Aarhus – fra fredag d. 29. februar og frem til 24. marts. Årsagen til, at det skulle være i Aarhus var af praktiske årsager, ved at placere dem langt væk fra de vante omgivelser i København kunne de ikke bruges i den daglige drift og kunne derfor koncentrere sig om at blive klogere og dygtiggøre sig. Undervisningen var henlagt til de to studier i Aarhus, på Slipsvej og i det nyligt opbyggede ”Casino”-studie eller ”ude i marken”. Kursets primære fokus var, at de skulle blive bedre – naturligvis – til at lave udsendelser, men nok så vigtigt at blive bedre til at udnytte udstyret og studierne bedst muligt. Det var dyrt at lave TV – det kostede i 1964 omkring 10.000 kr. pr. dag at arbejde i et TV-studie. De skulle blive dygtigere til det forberedende arbejde, før optagelserne gik i gang. Annett synes selv, at det var rart at få sine ”uvaner revideret”, da de har det med at hobe sig op jo flere producere man har arbejdet for. Det var første gang Danmarks Radio holdt et decideret kursus i at producere TV, tidligere havde det været ren mesterlære – men der var mangel på producere til TV, så et kursus i forskellige discipliner blev tilrettelagt af Niels Jørgen Kaiser, der stod for Danmarks Radios ungdoms-, børne- og skole-TV. Tidsplanen for kurset blev holdt – dog blev der gjort plads til at de tre kvinder på kurset – Norma Bøgedal, Inge Kranold og Annett – skulle have tid til at komme til frisøren.

På Annetts kursusbevis står der at hun er ”ekspert i maritime havøvelser” – og da hun blev mindet om den beskrivelse, kom forklaringen på den kryptiske tekst: Niels Jørgen Kaiser havde arrangeret en lille overraskelse på kurset, for at teste Annett i forbindelse med, at de skulle filme et indslag ved Aarhus havn. Hun skulle lave et direkte indslag, hvor en dykker skulle dykke ned og op igen og hun skulle så snakke med dykkeren var nede. Dykkeren kom så ikke op, med fuldt overlæg – for at teste Annetts evner for det uforberedte og se, om hun gik i panik hvis ikke dykkeren kom op inden for aftalt tid.

Ugen efter hendes hjemkomst fra Aarhus – og med et flot certifikat i hånden for vel overstået kursus – blev det til en ny omgang ”Telefonen ringer – muligvis hos Dem” i slutningen af marts måned, det populære program med Otto Leisner som vært. April måned byder på en optagelse fra januar måned, da Max Roach og Abbey Lincolm besøgte København. Annett havde sørget for, at kameraerne var på plads og klar til at optage koncerten, der fandt sted i Odd Fellow Palæet. Udsendelsen ”Freedom Now Suite”, som må betegnes som sort protest sang, blev stadig klassificeret som jazz. ”Det var en fantastisk aften, det var en livetransmisssion”, fortæller Annett. ”Det var historisk, fordi det handlede om frihed – Og i dag ville man jo aldrig skrive neger i programomtalen, er du rigtig klog. Hvad fanden tænkte man på.” De nyvundne kundskaber fra Aarhus lader stadig vente på sig, mens endnu to rutineudsendelser med ”Telefonen ringer – muligvis hos Dem” kommer på skærmen i april. ”Dans til jazz i Danmark” kom på skærmen hen mod slutningen af april, en udsendelse som viste dansens udvikling fra starten af århundredet. Der blev danset charleston, rystedans, imiteret danse fra film med Fred Astaire og Margurite Viby. ”Erik Moseholm var en strålende bassist, han var vist også skolelærer, så vidt jeg ved. Britt og Bo Bendix var søster og bror danseteam, som også havde danseskoler.”

I foråret får Annett en opgave af en mere utraditionel karakter, da hun får en opgave fra Høng Oste om at lave en reklamefilm. Reklamefilmen har Preben Kaas og Jørgen Ryg som medvirkende og omdrejningspunktet er naturligvis virksomhedens produkt, ost. Annett husker hvordan manuskriptet blev udviklet over nogle aftener med de to hovedmedvirkende og optagelser ude på Langelinie Pavillonen. Der blev både foretaget optagelser på location i København og ude på selve virksomheden, hvor man ser hvordan produktionen foregår. Som en lille sjov detalje medvirkede Annetts datter i reklamefilmen, hvor det i øvrigt kan bemærkes at nogle af tidens store navne medvirkede i form af Bent-Fabricius Bjerre og Jørgen Ingemann, mens den lille animerede intro- og outtro var lavet af tegner Ib Stenaa. Det skulle blive Annetts eneste reklamefilm – men hun erindrer selv et møde hos Nordisk Film om at lave en reklame for VALO-vaskepulver, en opgave der aldrig blev til noget.

”Kryds og bolle” var et nyt quizformat med Otto Leisner som vært, introduceret i maj 1964, hvor der blev udvalgt deltagere blandt 300 interesserede seere. Annett producerede den første serie af 6 udsendelser, som senere blev overtaget af produceren Marianne Drewes og kørte på skærmen et par år frem. Programmerne blev produceret i studie A på Rosenørns Allé – I 1964 har Danmarks Radio stadig til huse primært på Rosenørns Allé på Frederiksberg, hvor man råder over tre TV-studier – A, B og C. Studie A ligger på fjerde sal, hvor der primært optages TV-teater mens de øvrige studier befinder sig i stueetagen og er af mindre størrelse. I juli måned blev ”Skjult kamera” introduceret til de danske seere, efter udenlandsk forbillede – der blev afprøvet skøre påfund som den nymalede bænk, den usynlige tråd eller den umulige liggestol, sidstnævnte var en spøg hvor en liggestol, der absolut ikke kunne samles, var blevet konstrueret og taget med ud på en strand. Derudover tilsat en ung model, som skulle spille en naiv pige, der måtte have hjælp af de tililende unge mænd, der gladeligt ville hjælpe med at få stillet liggestolen op. ”Det var herligt, det var Svend P. og mig – og vi havde taget idéen efter ”Candid Camera”, som var et amerikansk koncept, hvor vi gik ud og lavede fis med folk. Der var blandt andet en af dem, hvor jeg stillede op med en pingvin og sagde, til sådan en rig overklassedame der boede på Strandvejen, og sagde at hun havde vundet en pingvin og så hoppede den ind i entréen og sked over det hele. Hun blev fuldstændig hysterisk. Så lavede vi en fuldstændig vidunderlig en på Bellevue strand med en liggestol. Der havde vi fået Lise-Lotte et eller andet, hun var model på det tidspunkt, hun blev senere skuespiller, stod og baksede med en liggestol som hun ikke kunne samle. Så kom alle de her mænd og ville hjælpe hende med at samle den – men vi havde lavet den på en sådan måde, at den kunne ikke samles. Vi lavede en masse forskellige ting og når vi som kom hjem, så kiggede vi det igennem og fandt ud af, hvad som var lykkedes bedst. Det var 30 minutters udsendelser, så vidt jeg husker”. Ideerne var mange, alt fra vinsmagning med frugtsaft i glasset, mand der sætter sig på nymalet bænk og ældre herre taler sort til forbipasserende. ”Vi havde ofte folk med, ukendte skuespiller og så videre, som ikke var kendte. Det var nødvendigt for, at spøgen virkede”.

SE SKJULT KAMERA

Se “Skjult kamera” – fra KB’s DR arkiv – starter cirka 2 minutter inde

Annett er begyndt at blive et kendt navn takket være en stigende interesse fra pressen, som synes hendes lidt ”skæve” baggrund er en god historie – det mente Berlingske Tidende også, der i løbet af sommeren og efteråret 1964 har en længere artikelserie hvor de følger med i kulisserne på optagelserne af en række Kryds og Bolle udsendelser til TV, hvor Annett er den portrætterede producer. Hun er godt stof i avisen: hun er kvinde, ung, har succes og har udseendet med sig. Serien følger arbejdsprocessen fra koncept, opbygning af kulisser, lyssætning, kameragange og selvfølgelig producerens rolle. Den giver samtidig et meget detaljeret indblik i, hvordan TV-produktionen foregår i 1964 i Radiohuset på Rosenørns Allé. Annett har flyttet kontor fra Osbornebygningen på Vesterbro til nye lokaler på Islands Brygge i sparsomt møblerede lokaler og efter Annetts erindringer var hendes kontor også relativt spartansk indrettet. Hun brød sig ikke om at være i lokalerne på Islands Brygge.

Den 9. juni bekræftede Radiorådet for Danmarks Radio, at Annett Wolf var blevet fastansat i TV-underholdningsafdelingen som programsekretær. Det skete ikke uden pres fra generaldirektør Hans Sølvhøj, som var Annetts gode ven privat. Hans sendte en indstilling til Svend Pedersen, som var chef for underholdningsafdelingen at han burde indstille Annett til en fastansættelse, over hans egen favorit Poul Due. Og sådan blev det, selvom det i sidste ende var Radiorådets beslutning var der alligevel et pres fra øverste del af organisationen. ”Radiorådet var en form for en bestyrelse”, forklarer journalist Lasse Jensen, som blev ansat i Danmarks Radio første gang i 1969. ”Jeg kan ikke huske, hvor mange der var – men der var mange, en 20-23 stykker. De var udpeget af Folketinget. På det tidspunkt i 60’erne, 70’erne og et stykke oppe i 80’erne, indtil det ændrede sig, der sad der repræsentanter for de politiske partier efter det forhold de havde i Finansudvalget – det største parti havde flest medlemmer. Formanden og næstformanden blev udpeget af kulturministeren. Så hvis det største parti var Socialdemokratiet var det en Socialdemokratisk formand og visa versa. Udover Radiorådet, var der også Programudvalget. Men fra 60’erne og frem til 80’erne får Radiorådet mindre og mindre magt. Radiorådet var dem som ansatte”, fortæller Lasse Jensen.

I samme periode flyttede hun ind i egen lejlighed i ”Dronningegården”, på Dronningens Tværgade i det centrale København. Fastansættelsen giver en fast indkomst til Annett – men dog lavere, end da hun var ansat som freelancer.

Tidligt i september konstaterer Danmarks Radio årstidernes skiften med programmet ”Så gik den sommer”, som bestod af et overblik over sommerens optrædener i ”Lysthuset” i Gilleleje, hvor man blandt de medvirkende kunne se kendte navne som Lars Knutzon og Bodil Udsen. Måneden bød også på premieren på TV-magasinet ”Jazzorama”, som havde som havde fokus på hvad der var aktuelt inden for jazz i Danmark. Magasinet produceres i samarbejde mellem Annett og Steen Bramsen.

Programmets indslag var optaget både i Aarhus, hvor Casino-studierne var taget i brug og i København, hvor Annett interviewer den amerikanske saxofonist Dextor Gordon før han skal optræde. ”Dextor var vidunderlig, jeg kan ikke huske om han var gift med en dansk pige. Sahib blev gift med en dansk pige. Dextor var en af de bedste i verden og der lavede vi en aften med ham fra Montmatre – det var bare et spørgsmål om at rykke ud med O.B.-vognen og så bare komme i gang. Det var et af de første interviews jeg lavede.”. Det skulle blive til fire Jazzorama-udsendelser i samarbejde med Steen Bramsen, som blev sendt som et månedligt magasin frem til december, hvorefter Steen selv overtog produktionen året efter.

SE JAZZORAMA

Se Jazzorama med interview med Dextor Gordon – fra DR TV

Dansk TV viste 13. oktober et kvarters reportage fra Copenhagen Jazzfestival, som var blevet afholdt i K.B. Hallen den 4. oktober. Annett stod for TV-transmissionen fra denne dag. Jazz-programmerne var, som det er tydeligt, en genre Annett holdt meget af og benyttede enhver chance for at lave udsendelser om. I november måned lykkedes det hende, som den første i skandinavien, at få en udsendelse produceret med den amerikanske jazz-pianist Errol Garner. ”Han lavede så meget skæg med os, vi havde aftalt at han skulle spille et sidste nummer så vi kunne køre credits på den sidste del af det, så han stoppede – og så begyndte han at spille igen. Så sad han der og grinede, den lille runde mand, og hver gang vi troede han var færdig, så blev han ved og startede igen. Han var en fabelagtig pianist. Jeg mener udsendelsen blev indspillet i Paladium-studierne i Hellerup, når der ikke var studieplads så fik jeg bare nej, og det kunne jeg jo ikke bruge, så jeg gik ind og råbte, for den chance ville jeg ikke lade gå fra mig når Errol Garner er i byen og vi havde mulighed for at lave noget med ham, så måtte vi finde ud af noget andet. Paladium Studierne lå ude ved havnen i Hellerup. Jeg kan også huske, at jeg på grund af hans højde var nødt til at sætte ham på to telefonbøger.” DR havde ganske rigtigt pladsproblemer i disse år, så Paladiums studier i Hellerup blev jævnligt taget i brug når studierne i Radiohuset var optagede til andre formål.

TV ønskede glædelig jul den 24. december kl. 20:00 i en udsendelse produceret af Annett med Astrid Villaume som vært, hvor også Erik Paaske medvirkede. Desuden medvirkede kirkeminister Bodil Kock, Poul Birkelund-kvartetten og Radioens drengekor. Samme dag som programmet ”For Fem Basuner” havde premiere, 30. december kl. 21:20, var der indkaldt til pressemøde i Radiohuset, hvor Volmer-Sørensen briefede pressen om det nye program der skulle sendes fra starten af januar, kaldt ”Kig Ind”. Annett var også til stede ved pressemødet, idet hun skulle være producer på programmet som skulle sendes direkte direkte hver lørdag. ”Jørgen Matthisen, han var den scenograf der var der fra starten. De fleste af de første udsendelser jeg lavede, havde Jørgen Matthisen som scenograf. Den kostumeansvarlige hed Bodil og blev en institution i Danmarks Radio”.