En afdækning af Public Service er ikke denne sides ærende og primære mål, men den kan forhåbentlig være med til at kaste et lys over den tidlige periode i DR og de tanker der lå bag nogle af udsendelserne på TV. I processen har en række spørgsmål meldt sig, efterhånden som jeg har dykket ned i gamle programoversigter, snakket med programmedarbejdere, Annett selv, medvirkende og teknikerne der stod i kulisserne og var med til at få disse udsendelser bragt til live. Det er samtidig et Danmarksbillede, eller i hvert fald en flig af kulturelt Danmark, som var engang. Spørgsmålet er naturligvis, om vi har mistet noget i den hastige udvikling af medielandskabet i de sidste 60 år og om vi kan lære noget af, at kigge tilbage i de gamle programmer og måske genbruge nogle af idéerne og koncepterne i dag. Det vil jeg lade være op til læseren at afgøre.
Jeg håber på, at siden kan give læseren et indblik i den tidlige periode i DR, hvor TV stadig var i dens vorden ved Annetts projektansættelse i 1960 og hvordan der blev eksperimenteret med programformer, indhold, teknik i form af fotografering og klipning samt et mod til at gå nye veje i formidlingen.
DR har altid været til både offentlig debat og politisk diskussion – både dengang og nu. I rollen som landets fremmeste public service-institution, kan man se hvordan programoversigterne bliver mere omfattende som årene går og se på, hvordan underholdning og satire, undervisning, teater og portrætter var bærende elementer.
Det er samtidig et indblik i en verden, hvor kendte skuespillere fik mulighed for at udfolde sig og blive udfordret på deres kunnen – langt væk fra de lystspil, der satte deres præg på både datiden og nutiden, hvor man igennem de produktioner der, eksisterer i dag, kan opleve, at de kunne meget mere end hvad de i udgangspunktet bliver husket for.
Det er et livsværk som bliver omtalt på denne side, som også ligger uden for danske rammer, hvor internationale produktioner, events og begivenheder også vil blive beskrevet. I processen har der været mange glædelige overraskelser, men det har også været hårdt at skulle indse, at mange udsendelser ikke eksisterer i dag, hvorfor det kun er beskrivelser fra Annett selv og programomtaler fra datidens presse samt billeder, der kan danne grundlag for at give et så komplet billede af hendes produktioner, som det lader sig gøre.
Annetts egne kommentarer kommer fra de mange interviews jeg har lavet med hende, enten om enkelte år, specifikke programmer eller begivenheder, som jeg gerne ville dykke ned i. For læsevenlighedens skyld, er nogle af disse kommentarer redigeret, så de fremstår i den rette kontekst. Annett var en fantastisk samtalepartner og vores samtaler havde det med at stikke af, i mange forskellige retninger. Derfor har jeg valgt at redigere, så de hendes oplevelser og holdninger indgår i den relevante sammenhæng.
Forord
Mit udgangspunkt var egentlig blot en artikel til et fanklubblad, da jeg kontakter Annett i sommeren 2015. Hendes medvirken til produktionen ”Elvis in Concert” for det amerikanske selskab CBS og Smith-Hemion productions i sommeren 1977, er et godt udgangspunkt for en unik dansk vinkel til en artikel om selve produktionen og hvordan det var at komme tæt på superstjernen og ikonet Elvis Presley, som døde blot 6 uger efter optagelserne.
Samtalen på halvanden time skulle blive til flere – og en mulighed for at møde hende i Paris i januar 2016, blev grebet. Min barndoms fascination af TV i en historisk kontekst var vakt til live igen og her var en kvinde, som havde været med til at forme dansk TV, næsten fra starten. Historierne blev ved med at komme fra hende – og de var gode og så spændende, at jeg måtte gøre noget ved dem og få dem skrevet ned og dokumenteret.
Det har været et overordenlig omfattende og meget spændende arbejde at kortlægge hendes professionelle liv igennem timevis af interviews, hendes egne scrapbøger og dokumenter, avisartikler, ugeblade, tv-oversigter og selvfølgelig også de mennesker, hun arbejdede sammen med.
Ordet pioner beskrives i den danske ordbog som en “initiativrig eller foretagsom person eller organisation der yder en banebrydende indsats på et bestemt område”. Annett var en af dansk TVs frontløbere og satte sit markante fingeraftryk på sin helt egen særegne måde. Resultatet sidder du med nu. Det har været fantastisk berigende at få lov til at dykke ned i gamle arkiver, snakke med tidligere DR-medarbejdere, skuespillere og samarbejdspartnere for at kortlægge, hvad som virkelig skete – eller ihvertfald tæt på.
Det er tidligt forår 2018, da jeg besøger DR Museum til en rundvisning i deres samling i dele af den gamle TV-by i Søborg. Jeg har en aftale med den pensionerede TV-tekniker Poul Fuglsang, som vil vise mig foreningens samling som står under den gamle TV-by. TV-byen er for længst blevet overtaget af andre erhvervsdrivende, nogle af de omkringliggende bygninger er revet ned. Jeg kan ikke umiddelbart finde indgangen, for i min egen overbevisning er lokalerne for længst forladte og afventer blot deres videre skæbne.
Jeg bliver nødt til at ringe til Poul for at finde indgangen og det viser sig, at DR Museums kontorer ligger i de gamle studiebygninger. Her, mere end 10 år efter af DR officielt er rykket til Ørestaden på Amager, bliver der til min overraskelse stadig produceret udsendelser herude. Det er dog blandt de sidste produktioner der bliver lavet herude, da studierne skal lukkes definitivt i løbet af sommeren, forklarer Poul i det vi passerer forbi de gamle studier, hvor mange produktioner er blevet til i tidens løb og hvor internationale stjerner som Johnny Cash og The Doors har medvirket på de nu ikoniske udsendelser. ”Det er noget møg de har fået bygget ude i den nye DR By”, forklarer Poul Fuglsang. ”Akustisk og studiemæssigt er det på ingen måde ligeså godt, som det vi har herude”. Det overrasker mig, at man ikke har bygget noget der er bedre, end det man havde, ligesom det overraskede mig, at der stadig blev optaget herude.
Vi ser kortvarigt rundt i de gamle studier, hvis tunge døre vidner om, at her skal være absolut lukket af for omverdenens støj.
Den egentlig overraskelse ligger i, hvad kældrene under studierne indeholder. Her er 1200 kvadratmeter fyldt med udstyr, tilbage fra Statsradiofoniens tidlige år i 1920’erne, til mobile batteridrevne båndoptagere, TV-kameraer og store videomaskiner. Alt elektronikken vidner om en kolossal teknologisk udvikling frem til omkring år 2000. For Poul Fuglsang og foreningens øvrige medlemmer som tæller omkring 15 mand, er det hjerteblod. De bruger en del af deres fritid på at holde samlingen i en tilstand, hvor den stadig kan bruges. Dels for at vise frem for specielt inviterede eller til brug i filmproduktioner, hvor en bestemt tidsperiode skal fremstilles så præcist som muligt.
Med Annetts historie i erindringen og med besøget i de gamle DR-bygninger og samlingerne under den gamle TV-by, går mine tanker i gang – for der ligger en fantastisk historie, som bør fortælles for eftertiden.
Introduktionen af TV i Danmark var resultatet en proces som kørte over cirka 20 år og før vi fokuserer på Annett, hendes baggrund og ansættelse hos Danmarks Radio i 1960, følger her lidt baggrund om hvordan TV, som medie, kom til Danmark.
Årene 1932-1960 – en kort introduktion
Den 29. oktober 1932 kunne Politiken berette om den store tekniske bedrift, fjernsynet, man nu ved selvsyn kunne opleve den kommende dag. Begivenheden var henlagt til en søndag og billetpriserne var sat lavt, til en 1 krone og 75 øre. Dagen efter blev der i endnu en notits annonceret for begivenheden og det nye fænomen ”fjernsynet” blev spået at ligeså stor en succes som film og radio havde haft det.
Politiken havde ryddet forsiden mandag den 31. oktober for at berette om den store succes, som dog ikke forløb uden tekniske problemer. . De offentlige forevisninger af det nye fænomen fortsatte frem til 13. november, hvor det i dagens avis blev annonceret at dagens demonstrationer ville blive de endegyldigt sidste.
Fjernsyn var slet ikke på tale, da de indledende diskussioner om et Radiohus blev taget i 1936, men det skulle vare fem år, frem til marts 1941 før de første medarbejdere flyttede ind. (Dag til dag, 1941). Den endelige indvielse af det færdige Radiohus blev den 11. september 1945 hvor koncertsalen blev indviet. Det var den sidste del af byggeriet, der blev gjort færdigt. På grund af 2. verdenskrig havde færdiggørelsen trukket ud, først under påskud af materialemangel, mens den egentlig årsag var fra for sabotage.
”Den Britiske Udstilling” i 1948 var en stor begivenhed for København, hvor udstillinger i Forum, Tivoli, Kgl. Ridehus, Magasin Du Nord og Gutenberghus havde hver deres fokusområde med britiske varer. Udstillingen i Tivoli fokuserede på fjernsyn, husholdningsartikler og kontormaskiner. Forum fokuserede på maskiner, kemikalier, bygningsmaterialer. Magasin Du Nord havde reserveret en etage til tekstiler, trikotage, strikkede varer mens Gutenberghus’ udstilling husede læder, fodtøj, kosmetik, foto med mere.
Den Britiske Udstilling i København i 1948 må betegnes som den egentlige test-opstart på TV i Danmark. Udstillingen åbnede den 18. september og omtalen i dagspressen efterlod ikke nogen læsere i tvivl om, at udstillingen nu var i København.
En række fjernsyn var blevet opstillet i Nimb i Tivoli, hvor man kunne sende fra haven med en afstand på et par hundrede meter.
Det var det britiske firma Pye Radio & Television fra Cambridge, som stod for den tekniske opsætning i Tivoli, på foranledning af britiske BBC. Ifølge talsmanden fra firmaet, Mr. I Stanley, var TV ikke noget nyt i England og de var nu i stand til at dække omkring halvdelen af befolkningen i England.
Da kalenderen skrev 1950 var der intet nyt om TV i Danmark, en radioudstilling var under forberedelse i Forum til afholdelse i august og det fik endnu engang pressen til at skrive om, at TV i Danmark kunne være nært forestående, måske allerede med opstart ved årsskiftet 1951. Fjernsynsudsendelser var en realitet i England, USA, Frankrig, Holland og Rusland. Men et var at tage en beslutning at gå i gang med at lave TV, de tekniske standarder var ikke på plads og man arbejdede i foråret 1950 på europæisk plan for at få fastlagt en standard og endnu et stort spørgsmål meldte sig? Hvem skulle betale for, at udsendelserne blev produceret?
11. august 1950 blev den første komplet danske udsendelse produceret og sendt fra udstillingen i Forum i København. Den Danske Statsradiofoni var klar til at tage de indledende næste skridt, nu hvor de kunne fejre 25-års jubilæum. Udstillingen i Forum havde fået den passende titel, ”Danmarks Radio”.
Vejen til dansk TV var dog ikke en lineær fortælling, Politiken kunne samme dag som udstillingen åbnede i Forum bringe en kronik som forsøgte at belyse de mange udfordringer der skulle løses, inden TV i Danmark kunne blive en realitet. Teknikken skal på plads, set fra et fælles europæisk perspektiv, finansieringen skulle diskuteres – skal det være brugerbetalt eller via reklamer? Og endelig, hvordan skal indholdet være? Kammerspil bliver omtalt som en optimal fortælleform.
Den første egentlige udsendelse bliver produceret i Forum 11. august på udstillingens åbningsdag og bliver en lille komedie spillet af skuespillerne Erik Mørk og Helle Virkner. Politikens anmeldelse er fin, en anelse beskeden og den afholder sig da heller ikke fra at omtale avisens egne forsøg tilbage i 1932.
Over de kommende dage blev der i Forum eksperimenteret med forskellige nye programformater, som ballet.
På 4. sal i Radiohuset på Rosenørns Allé, blev der indrettet et studie på 8 gange 5 meter til TV-brug, herfra blev der sendt udsendelser i perioden 1951-1953. Endvidere blev der i 1953 bygget endnu et studie i Radiohuset på 14 gange 10 meter og endelig i 1957 blev endnu et TV-studie bygget, også på 14 gange 10 meter, i en ny fløj i Radiohuset.
TV-faciliteterne i Radiohuset bruges frem til 1965 hvorefter al TV-produktion, med undtagelse af TV-avisen, flyttes til TV-byen i Søborg.
Christian Rantsén, juli 2026