Året er 1972

Det er april måned og Annett er i Stockholm for at følge indspilningerne til Jerry Lewis’ store filmprojekt, ”The Day The Clown Cried”, som var en alvorlig film, og ikke mindst, få et interview med Jerry Lewis selv. Optagelsene finder sted i Mariehäll i Europa Films filmstudier lidt ude for byen.

Mødet med komikeren krævede både held, en snu plan og en smule dristighed: En af Annetts gode venner, Niels Risom, havde kontor i New York i samme bygning hvor Jerry Lewis havde sit kontor. Det fortalte Niels til Annett og en taktik med at nærme sig Jerry Lewis’ medarbejdere ved at benytte husets elevator med stadig hyppigere frekvens gjorde, at Niels kom tættere på, at komme i kontakt med dem på den måde. Metoden bar frugt, for ad den vej kom Annett i kontakt med Jerry Lewis PR-medarbejder og så var der endelig hul igennem til Jerry Lewis i marts måned. Aftalen var, at de skulle mødes i Stockholm. Annet fortæller: Da jeg mødte ham, var det hele ved at løbe af sporet – der var ingen penge og de var ved at løbe tør for råfilm. Det var derfor han havde det, som han havde og så sådan ud. Han var træt og fortvivlet, derfor var han åben. Den facade han plejede at have, den glemte han. Han stolede på mig, da vi lavede interviewet. Der havde vi været sammen i 6-7 dage. Det startede med at han sagde, at hvis jeg på noget tidspunkt opdager I er inde i min synsvinkel, så bliver I smidt hjem. Vi var en flue på væggen og han glemte at vi var der, derfor kunne vi lave alle de vidunderlige nærbilleder. I sin essens handlede det om, at han Lewis – kloven – ville tages alvorligt og det blev han ikke. Det var det han ville, det var det han håbede på. Jeg tror ikke han kom over oplevelsen med optagelserne af den film.

Da det færdige interview skulle vises i januar 1973, var filmen ved at blive færdigproduceret og samtidig udtaget til Cannes og både europæiske og amerikanske premierer, planlagt til den tidlige sommer. Filmen blev dog aflyst, skrinlagt og er aldrig blevet vist. Udsendelsen blev den første af Annetts produktioner, hvor man som seer fik mulighed for at komme ”bag kameraet” på en filmproduktion.

I april bliver ”Ord Er Et Mord Uden M” vist den den 17. april, en collage med digte af Ivan Malinovski. B.T. skrev begejstret om udsendelsen: ”….navnligt, når resultatet bliver så velkomponeret en collage som den, Johannes Møllehave og Annett Wolf i aftes præsenterede.” Paul Hüttel fik også kærlige ord på vejen i samme anmeldelse af hans forløsning af Ivan Malinovskis digte. (Prik, Lad os få den gade at se, 1972). Udsendelsen er blevet til i samarbejde mellem Johannes Møllehave, Annett Wolf og Ivan Malinovski selv og er blandt andet optaget i området omkring Åsen i det nordlige Sverige hvor Ivan boede. (Malinovski hudfletter politikere og politi, 1972). Paul Hüttel husker om optagelserne: Vi var i Sverige, Johannes var med – og Annett og jeg, nogle teknikere, filmfotograf, lys og lyd. Vi var oppe i Ivans sommerhus, hvor vi så også overnattede. Jeg sad som en flue på væggen og lyttede til Ivan og Johannes der snakkede – det var fantastisk. Det var så fantastisk, fordi grundlæggende var de meget forskellige – de to – men havde en glæde, en glæde ved sproget. Glæden ved digte, glæden ved at formulere sig og udtrykke sig. De sad den halve nat og snakkede, og så kravlede Johannes og jeg op på et loftsrum og sov. Næste dag gik vi så i gang, jeg skulle læse en række af Ivans forskellige digte. Ivan og Annett var der – det var en rigtig fin udsendelse synes jeg. Jeg var hjemme hos Annett privat kan jeg huske, hun var gift på det tidspunkt og havde en stor lejlighed i ”Dronningegården”.

Dea Trier Mørk og Troels Trier bidrog med en række grafiske arbejder til udsendelsen, de to var en del af Røde Mor en protestbevægelse som blev grundlagt i 1968. Det var ikke tilfældigt at det blev de to, der stod for tekst og grafik til udsendelsen. Ivan Malinovski havde tidligere fået hjælp fra Dea Trier Mørk til at illustrere sine digte i bogform i digtsamlingen ”Misnøje til skade for mandstugten” fra 1969.

Maj måned byder på en ny sæson af ”Frokost”-udsendelser, denne gang i fire afsnit som bliver vist hen over måneden med en uges mellemrum. Det første program finder sted i FDBs centralafdeling i Holstebro.

 

Pressen er dog ikke uden videre begejstret for udsendelsesrækken, hvilket bemærket i B.T. i maj ’72 som kaldte fredagens udsendelse for ”Tør og vitaminfattig kost”. Ifølge anmelderen passede det intellektuelle ikke til en frokost i Legos kantine, selvom både Freddy Fræk og Lilly Broberg var engareret til at forløse teksterne, skrevet af Johannes Møllehave og Annett.

Annett forsøger at balancere mellem det kunsteriske og det folkelige – og det folkelige bliver præsenteret i en udsendelse med skuespiller Asbjørn Andersen, som begiver sig ud i at synge – en ukendt side af ham. Der bliver sunget sange med tekster af H.C. Andersen, Jeppe Aakjær, Sigfred Pedersen og Ludvig Brandstrup i en udsendelse den 28. maj. ”Ingen tror på det, før de ser det” udtaler Annett til B.T. i en foromtale af programmet. (Udsigt til sjov weekend i TV med Ove Sprogøe og Asbjørn Andersen i ny stil, 1972). Det folkelige gentager sig i hendes bidrag til Sankthansaften, hvor hun i samarbejde med tekstforfatteren ”Habakuk” laver programmet ”Ud i det grønne – fra kvalmfulde mure.”.

Ligesom det var tilfældet med Jacques Brel introducerer Annett de danske TV-seere for endnu en frank sanger, eller sangerinde om man vil, nemlig Barbara. Udsendelsen er optaget i Paris og får titlen ”Barbara og hendes verden” og bliver vist 24. juni.

Et nyt satireprogam, ”Uha-Uha” får premiere i efteråret, en produktion Niels Jørgen-Kaiser står i spidsen for, Annett er med på holdet til at producere noget af udsendelsen samt stå for redigeringen. Det er stadig en krævende opgave at lave 35 minutters aktuel samfundssatire og det meste af ugen går med at skrive, optage og redigere udsendelsen som vises lørdag aften. I løbet af mandagen bliver weekendens udsendelse diskuteret, mens nye idéer udveksles. Tirsdagen bliver brugt til gennemgang af manuskripter og finde eventuelle rekvisitter der skal bruges – samtidig skal skuespillerne have deres tekster. Onsdagen bliver brugt til udendørsoptagelser, som Annett står for mens hun om torsdagen klipper optagelserne fra gårsdagen. Inger Stilling optager om torsdagen og klipper materialet om fredagen. Lørdagen, som også er udsendelsesdagen, bliver brugt til studieoptagelser som begynder kl. 9 – alle optagelser skal være afsluttet kl. 16 og det endelige bånd til udsendelse skal være klart kl. 17. Derudover er der ekstra arbejde med lydsiden, som bliver foretaget i Radiohuset. (Holder, 1972).

I slutningen af oktober blev det til endnu et digterportræt, denne gang af Jens August Shade. Igen et samarbejde mellem Johannes Møllehave og Annett – og denne gang havde Shade endda været med i klipperummet. Digtene i udsendelsen blev forløst af Kirsten Walther, Lars Knuzon og Shade selv. (Mosaik omkring den lyse digter, 1972).

Årets sidste aften byder på underholdning i form af ”Tryllekosten” hvor de medvirkende er holdet som også medvirker i TV-serien ”Huset på Christianshavn”, som har kørt fast siden 1970. Men der er også nye medvirkende blandt skuespillerne, deriblandt Daimi, Susse Wold, Brdr. Olsen og Dirch Passer.